Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Farsø Sognegård: Kirkecafé med vinbonden fra Glenholm

JAN
17

Farsø Sognegård: Kirkecafé med vinbonden fra Glenholm


Fredag d. 17. januar 2020, Kl. 09:30 til kl. 11:00
Søvej 3, 9640 Farsø
Hans Jørgen Madsen, Glenholm Vingård

Kirkecafé i sognegården

Farsø

Fredag 17. januar får Kirkecaféen besøg af Hans Jørgen Madsen, der siden 1993 har været vinbonde på Glenholm Vingård ved Næsby Dale.

Vingården drives sammen med ægtefællen Brita, sønnen Jesper, datteren Dorthe samt svigersønnen Erling, og tredje generation er på vej. Hans Jørgen Madsen var i 1978 med til at etablere Midtfjord Træindustri i Løgstør, men et ophold på tre-fire år i England inspirerede ham til at kaste sig over vindyrkning.

Efter hjemkomsten i 1988 købte familien Madsen arealet i Næsby som bar mark, som de plantede til med juletræer og ellers byggede sig en god og rummelig bolig. I 1993 blev de første 20 engelske vinstokke plantet, og et nordjysk vineventyr var begyndt.

Navnet Glenholm havde de taget med sig fra deres hus i England. »Glen« er skotsk og betyder dal, og »holm« betyder en mark ved vandet.

Gården har i dag et tilplantet areal på 2,5 hektar, fordelt på fire forskellige sorter og en produktion på op til 7.000 flasker årligt.

  • Fredag 17. januar kl. 09.30 i Farsø Kirkes Sognegård
    Kirkecafé med Hans Jørgen Madsen, Glenholm Vingård