Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ny dirigent for FarsøKoret præsenteres søndag 8. marts

Ny dirigent for FarsøKoret præsenteres søndag 8. marts


# Nyheder Farsø
Udgivelsesdato Udgivet onsdag d. 26. februar 2020, kl. 10:24
Ny dirigent for FarsøKoret præsenteres søndag 8. marts

Farsø

Søndag 8. marts medvirker FarsøKoret ved gudstjenesten i Farsø Kirke kl. 10.30. Koret skiftede dirigent pr. 1. januar 2020, og det er nu Kim Bernt Jensen, der står i spidsen for koret. 

Kim er 58 år og er en mand, der er optaget af musik og korsang. Han er således korleder for ArosiaKoret i Aars og kapelmester for Cabaret Alfa og revyerne i Alfa, ligesom han i mange år har optrådt som solomusiker til fester og receptioner.

Gennem de sidste syv år har arbejdet som organist. De første fem år var det i Gislum, Vognsild og Ranum kirker og de sidste to i Malle, Vilsted og Ranum kirker.

Den nye korleder er uddannet på Vestervig Kirkemusikskole (KMOK) med eksamen i børnekor og voksenkorsledelse og mangler nu kun orgel.

  • Søndag 8. marts kl. 10.30 i Farsø Kirke
    Gudstjeneste under medvirken af FarsøKoret
    Morgenkaffe kl. 09.30 i Sognegården