Påsken som konfirmandforestillinger i ALFA

Påsken som konfirmandforestillinger i ALFA


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet af Ejgil Bodilsen, mandag d. 27. januar 2020, kl. 15:06
Påsken som konfirmandforestillinger i ALFA

KIRKE & LIV

Over tre dage sætter Vesthimmerlands Provsti, kulturskolen, gymnasiet, ALFA og en række kunstnere alle elever i 7. klasse i gang med at lave musik, drama og kulisser til en forestilling om påskehistorien i Det Nye Testamente.

Eleverne fra Aars Skole, Østermarksskolen, Haubro Friskole og Blære Friskole viser deres forestilling mandag 3. februar kl. 15.00.

Eleverne fra Løgstør Skole, Ranum Skole, Toppedalskolen, Vilsted Friskole og Vester Hornum Skole viser deres forestilling onsdag 5. februar kl. 15.00.

Eleverne fra Farsø Skole, Aalestrup Skole, Hornum Skole og Fjelsø Friskole viser deres forestilling torsdag 6. februar kl. 15.00.

Det er ganske gratis at komme ind, og forestillingerne slutter kl. 16.00.

− Vel mødt til påske og stor opstandelse i ALFA! lyder det fra Troels Laursen og Pernille Vigsø Bagge på vegne af provstiets præster.