Døbefonten i Svingelbjerg fortæller historier

Døbefonten i Svingelbjerg fortæller historier


# Fokus på ...
Udgivet torsdag d. 26. december 2019, kl. 12:49

Af sognepræst Troels Laursen

I 2018 fik Svingelbjerg Kirke en hel ny døbefont. Den er tegnet og udført af billedhuggeren Erik Heide fra Mors. Fonten er ca. 85 centimeter høj. Der er en fordybning i kummen, så det oprindelige dåbsfad, der har fulgt med gennem kirkens 110-årige historie, kan ligge deri, når der er dåb.

Set fra oven er kummen en blomst med fire kronblade. Fra romansk stil kunne man kalde den for en firkløverfont, hvor de fire buer symboliserer de fire paradisfloder: Pishon, Gihon, Tigris og Eufrat, der med udspring i Edens Have løber ud i verden og altså lige til denne font. De fire buer danner samtidig et kors og symboliserer dermed også dåben til den korsfæstede og de fire evangelister.

Dertil kommer, rent stilmæssigt og kunstnerisk, at de fire buer i bladene spiller sammen med kirkerummets fire store rundbuer mod hvert af verdenshjørnerne.  Buerne er symbolske, men giver også en fin fornemmelse af det store rum og underbygger dette.

Granitten er en såkaldt Larvik-granit, og som navnet antyder, er den fra det norske fjeld og findes via Istiderne i Himmerland, men kun mellem Limfjorden og nord for Randers. Dermed er det en »lokal« sten til en lokal kirke, der ligger lige midt i morænelandskabet ved Lerkenfeld Å.

Stenen er gråsort, men i dagslys har den også et grønligt skær, der passer flot ind i kirkens øvrige interiørs farver − fra Larsen Stevns’ alterfresko, hvor Kristus bærer en grønblå kjortel, og antependiet fra 2018, der er vævet i grønblå nuancer, til kirkebænkenes vævede polstring. I kirkebænkegavlene er der samme grønblå nuance i udskæringerne.