Vi kan ønske os en hvid jul, men ikke et kulderegimente som f.eks. Narnia.

I HC Andersens eventyr Snedronningen, fortælles det, at Djævelen har lavet et troldspejl, som forvrider og forvandler det, mennesker kan se med deres øjne. Troldspejlet går i stykker, splintres, og lille Kaj er en af dem, som får en splint i sit hjerte, der straks bliver hårdt som is. Han begynder at lyde enhver befaling fra Snedronningen. Bagtanker, had og al slags ondskab er begyndt at vokse inde i ham. Gerdas hjerte derimod er ikke blevet ramt af nogen troldsplint. Er hun ramt af noget, er det af splinter fra julespejlet! Hun ser det gode og glæder sig, alt spejles i kærlighed i hendes sind. Men i begge børns hjerter udspiller der sig en drabelig kamp mellem ondt og godt. Først til sidst mister Snedronningen sin magt, iskulderiget smelter, hun tvinges til at sætte Kaj fri.

Jesu fødsel er troldspejlets modfortælling. Disciple, som følger Jesus, får øjne, så de ser verden i julespejlingen – dvs. med det nyfødte guddommelige barns kærlighed i øjenkrogene. Men da Jesus døde på et kors i påsken, splintredes himmelspejlet på et kors. Men derfor mistede spejlet nu ikke sin kraft. 

Efter opstandelsen spredtes alle de små splinter over tid og rum. Små nærmest usynlige kors-splinter ligger nu i menneskehjerter og spejler Guds godhed. Derfor kan vi nu mere end 2000 år efter Jesu fødsel ønske hinanden en rigtig glædelig jul.

Steen Rughave