02/07/2024 0 Kommentarer
?arken
?arken
# Nyheder
?arken
?arken
Nu begynder vi at udforme og virkeliggøre en gammel drøm om at tilføje Ullits by en grøn rekreativ plet lige midt i byen ved Sognegården.
Navnet på den er ?arken, som udtales “parken”, men som gemmer på, at stedet skal være et sted for forundringen, undringen og være en ark, der ligesom gennem tider fortæller om de tre sogne; Ullits, Foulum og Svingelbjergs historier. Og fortæller om kristendommen ud fra bibelens mange hellige tal.
Parken er et stort spørgs-målstegn, der løber gennem hele arealet, som en opfordring til at undre sig over både skaberværket og menneskelivet sammen med andre små bakker, et amfiteater til udendørs aktiviteter og en masse blomster i forskellige farvesektioner og forskellige nordiske træer med lys på. En park til dyre- og fugleliv og beboere i byen i alle aldre.
Idéen opstod, da Sogne-gården stod færdig i 2012, og planerne er lavet i samråd mellem menighedsrådene og kunstner Peter Max-Jakobsen, Hjørring, og landskabsarkitekt Gitte Holm, Vognsild.
De store maskiner, der begynder med at placere de små bakker, flytte jord og deslige, begynder mandag den 3. maj. Det vil der gå et par uger med, og hen over sommeren og sen-sommeren vil beplantningen ske. Menighedsrådene, der står for hele finansieringen, glæder sig til at områdets befolkning får glæde af stedet - og at det kan bruges ved forskellige arrangementer i byen sammen med byens andre foreninger og skolen, børnehaven og vuggestuen og til kristendomsundervisning i Sognegården.
Senere vil der blive indbudt til en indvielse af denne nye park. Foreløbig kan man følge med ved at gå eller kigge forbi ved Sognegården.
Sognepræst Troels Laursen
Kommentarer