I de store byer, bliver der bygget som aldrig før. Alligevel er det sådan, at når en bolig bliver ledig, står der straks nye beboere klar til at overtage den.

På samme måde er det med vores livs hus. Og da vi ikke kan tage for givet, at de boligsøgende vil behandle den bolig, vi tilbyder, ordentligt, må vi være meget opmærksomme på, hvem det er, vi åbner vores livs dør for.

Men hvorfor nu det? Det må da være nok, at vi er blevet døbt, og at vi er blevet mærket med korsets tegn. Vi ved jo, at hvis der er noget, som Djævelen og onde magter har respekt for, er det det. Derfor må det under alle forhold kunne beskytte os.

Men dåben skal følges op, hvis vores livs hus skal blive ved med at være fyldt af det gode og dermed af Gud. Det kan vi lære af Jesu svar til en kvinde, der efter en dæmonuddrivelse spontant udbrød: ”Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!” Hans svar hertil var: ”Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!” Det vil vi være, fordi Guds ord gør to ting: Det renser os og fylder os med glæde i en og samme bevægelse.

3. søndag i fasten

Niels Iver Juul, sognepræst i Farsø