Uoverskueligt langt tilbage begynder historien mellem Gud og mennesker. En historie om, hvordan flere og flere døre lukker sig bag mennesket uden mulighed for at vende tilbage. Men hver gang en dør lukkede sig, lød der også dunkle profetier om en tid, hvor de lukkede og låste døre igen skulle åbnes. Og hver gang en dør blev lukket, voksede længslen efter åbne døre. Særligt stærke var forventningerne til den Messias, som skulle komme på Jesu tid.

Da døren til himlen åbner sig over Jesus, ser det samtidigt ud til, at der går døre op til mørke kælderlokaler. For straks efter Jesu dåb, fører Guds ånd ham ud i ørkenen for at Satan kan friste ham. Som en skygge følger Satan Jesus, indtil han efter 40 dage lider alvorlig sult og slår til.

”Jo, Jesus: Ikke blot spisekammeret skal åbnes for dig, så du bliver mæt, men alle døre i verden, vil åbne sig for dig”, tilbyder Satan, ”blot du indgår kompagniskab med mig”.

Med et storslået glansnummer reklamerer Satan for en lidelsesfri og lykkelig fremtid for de to, hvor intet vil være umuligt, blot Jesus lukker ham ind”. Men Jesus lader sig ikke lokke af de drømmebilleder, som ellers har forhekset mennesket, men tager kampen op mod alle destruktive kræfter, som stillede sig i vejen for en genåbning af dørene til Guds rige.

Det viser sig dog, at Satan ikke uden videre lader sig besejre. Det slutter ikke med fristelsen i ørkenen, først da Jesus Kristus gæster og fjerner Satan fra dødsrigets dør, åbner adgangen sig, så han kan tage os med ind i sit rige.

1. søndag i fasten

Steen Rughave, sognepræst i Louns, Alstrup og Strandby