Folkekirken er mere lokalt forankret end ret meget andet, vi har, og menighedsrådene er i dag de eneste demokratiske organer, der er tæt på lokalsamfundet.

Da min familie og jeg flyttede til Farsø i 1974, blev Farsø kirke snart et vigtigt omdrejningspunkt i vores liv. Alle vore fire børn blev konfirmeret der, og på sidste skoledag før jul gik vi til gudstjeneste med eleverne fra Farsø skole. Snart kom jeg i menighedsrådet, og det blev 12 spændende år.

I 2008 kom jeg med igen, og meget var forandret. De første år stod i renoveringens tegn, og det var spændende at være med til. Ønsket var, at Farsø kirke skulle fremtræde lysere og også, at vor tids kunst skulle være med til at præge kirkerummet. Jeg synes, resultatet er blevet godt. Årene efter blev der mere tid til at arbejde med kirkens liv og vækst, og nye aktiviteter er blevet sat i gang.

Her i Farsø ligger kirken, kirkegården og Sognegården midt i byen, og rigtig mange mennesker har deres gang der.

I dette efterår skal der være menighedsrådsvalg, og efter 12 år i denne omgang har jeg bestemt mig for at gå af. Jeg har været utrolig glad for at være med i det meningsfyldte og spændende arbejde.

Bente Saarup.