Elsk dine fjender

Tro, håb og kærlighed er en treklang, der udstråler positivitet. Men fælles for de tre er, at de, som den smukke rose, også har torne. 

Troen er f.eks. ikke en tro på hvad som helst. Det er en tro på Jesus Kristus, ham, der har åbnet døren ind til Guds rige. Det er den eneste tro, der lever op til ordets rette betydning, som er tillid. Den afhænger ikke af vores præstationer, men alene af det Jesus har gjort for os. Og det vil skabe modstand. 

På samme måde med håbet. Det er ikke blot et håb om, at coronakrisen snart må være overstået. Nej, det kristne håb ser frem mod et ganske bestemt mål. Det er, at Jesus Kristus en dag skal komme for at nyskabe himmel og jord. Og det provokerer vores tanke.

Og kærligheden er ikke kun en romantisk følelse. Den er et sindelag, som Gud har givet os, og den får os til at gøre, som Jesus gjorde: Træde op mod ondskaben, gribe ind, når andre bliver uretfærdigt behandlet. Og det vil skabe modstand.

Fordi modstanden slider på os, ville vi gerne, at vi kunne se bort fra den og måske endda hade den, der yder den. Men det giver Jesus os ikke lov til. For det første fordi det menneske, som vi slår os på, er lige så værdifuldt for Gud, som du og jeg er det. Dernæst er det et kendetegn på det at være et Guds barn, at man elsker sine fjender og ikke hader dem, der forfølger en.