Ny sæson med Kirkecafé i Farsø Kirkes Sognegård

Ny sæson med Kirkecafé i Farsø Kirkes Sognegård

Ny sæson med Kirkecafé i Farsø Kirkes Sognegård

# Nyheder Farsø

Ny sæson med Kirkecafé i Farsø Kirkes Sognegård

Fredag 10. januar indleder vi den nye sæson med Kirkecafé i Farsø Kirkes Sognegård. Her vil du kunne opleve harmonikamusik med tre musikanter under ledelse af Niels Skriver Andersen.

Uge for uge er der nye, spændende fortællere og emner på programmet. Glæd dig til senere i januar at møde vinbonden på Glenholm ved Næsby Dale, at høre om dagligdagen på Østrup Børneasylcenter og om arbejdet med vanskelige unge på Solhaven i Farsø.

Februar byder på en novelle af Farsø-forfatteren Thit Jensen, et møde med borgmester Per Bach Laursen og fortælling med Palle Fogh fra Nørresundby.

I marts tager vi med provstiets volontør Sasia Donskov på en tur til Zanzibar og hører glimt fra Tanzania ved Else Højvang fra Vridsted. Freddy Elimann fra Trend beretter om sit liv som rejsemontør, ligesom vi bliver taget med ind i et spændende liv i Argentina ved Ingrid Hvid fra Farsø.

Endelig er der i april programsat en formiddag med sognepræst Lotte Lyngby fra Nibe.

Alle er velkomne til disse formiddage, der begynder kl. 09.30.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed