Søndagstanke - 1. søndag i advent 1. december 2019

Søndagstanke - 1. søndag i advent 1. december 2019

Søndagstanke - 1. søndag i advent 1. december 2019

# Søndagstanke

Søndagstanke - 1. søndag i advent 1. december 2019

Af sognepræst Jari Tollestrup Jensen, Gislum

 

På søndag tænder vi det første lys i adventskransen. Vi åbner glade adventskalenderen og synger de smukke adventssalmer.

Noget nyt er på vej – og alligevel er alt, som det plejer. Vi venter spændt. Store og små. En ny juletid med alle de hyggestunder og juletraditioner, der følger med.

Advent er fejringen af ventetiden på Jesu komme – både som det lille barn i krybben for længe siden i Betlehem og som verdens konge engang.

På søndag begynder også et nyt kirkeår, og vi tager afsked med det gamle. Vi synger »Vær velkommen, Herrens år« og skyder nytåret ind med manér i et festfyrværkeri af gudstjenester, koncerter og familiearrangementer.

I adventen mødes nyt og gammelt.

Således også kirkebladet. I snart 100 år er kirkebladene kommet i de små hjem – med kirketider og lidt tanker om liv og tro fra præsten. Men denne advent markerer ikke blot et nyt kirkeår, men også dette nye tiltag, hvor kirkebladene i det gamle Gislum Herred samles i avisen.

Som det er med nye traditioner, kan det tage lidt tid at vænne sig til dem. Men nytårsforsættet lyder: At vi alle godt kan glæde os til det, der skal komme – både julen, Jesusbarnet og kirkesiden.

Glædelig advent!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed