Højskolelørdagen 2023

Højskolelørdagen 2023

Højskolelørdagen 2023

# Nyheder Ullits-Fovlum-Svingelbjerg

Højskolelørdagen 2023

Omkring Astrid Lindgren i Sognegården i Ullits den 14. oktober 

Kl. 09.00 i Ullits Kirke: Morgensang og Emil 60 år ved Sognepræst Troels Laursen

Kl. 10.30-12.00: HVEM VAR EGENTLIG ASTRID LINDGREN?

Legebarn, frihedskæmper eller et ensomt lille dyr i skoven? Ved Liselotte Wiemer, sognepræst i Horne-Asdal sogn, Hirtshals. Næst efter H.C. Andersen er Astrid Lindgren vel det nordiske navn i verdenslitteraturen, flest børn og voksne kender. Men hvem var hun egentlig - dette sammensatte menneske? For at komme tættere på tager vi først en flyvetur tilbage til barndommens Vimmerby og følger derefter Lindgrens liv og forfatterskab frem til hendes død i Stockholm 2002. Et liv, der var badet i lys; men også præget af mørke og melankoli. Og i øvrigt af et stort politisk engagement! Til sidst vil vi undersøge, hvordan Astrid Lindgren som ingen anden forfatter er i stand til at nærme sig barnets inderste liv i de mest eventyrlige, intense og sørgelige øjeblikke.

Og hvordan Gud råder - selv om hun ikke tror på ham!

Kl. 12.00-13.00: Frokost og kaffe.

Kl. 13.00-15.00: SORGFUGLE, FORTÆLLING OG FÆLLESSANG ved Kirsten Svensmark Møller.

Et foredrag om Astrid Lindgrens lyse forfatterskab og hendes til tider mørke sider. Foredraget bygger på et alsidigt kendskab til Astrid Lindgrens forfatterskab, Jens Andersens fantastiske biografi ”Denne dag, et liv” samt Astrid Lindgrens dagbøger fra krigsårene.

Kl. 15.00: Afslutning.

Pris: Hele dagen koster 250 kr. inkl. foredrag, kaffe og frokosttallerken og en øl eller vand.

Tilmelding hos sognepræsten på tlf.nr. 98634068 eller tla@km.dk senest den 7.oktober.

Det er først til mølle-princippet, der gælder.

På glædeligt gensyn

Menighedsrådene i Ullits, Foulum og Svingelbjerg sogne

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed