Fastelavnstiden er over os. Fastelavn kommer af det plattyske "vaste lavent", der betyder aftenen inden fasten. Karneval derimod stammer fra latin "carne vale", der betyder "farvel til kødet" - altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn.

Katten slås af tønden til fastelavn

I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været. Oprindeligt var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.

Udklædning

I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk. Man løb også fastelavn. Det vil sige rendte rundt og lavede ballade eller deltog i de såkaldte fastelavnsløb, der på grund af deres ofte erotiske karakter blev forbudt ved lov i 1683. Det fik det dog ikke til at stoppe.

Så sent som i 1850'erne fortæller missionspræst og senere leder af Indre Mission, Vilhelm Bech, om, hvordan han måtte stoppe dette uvæsen med blandt andet bibellæsning og Brorsons salme "Syndefulde Fastelavn". Ja, han pryglede sågar en fastelavnsnar (altså en udklædt voksen), da denne skræmte hans hest.

At rasle til fastelavn

Skikken er ved at gå i glemmebogen, men for blot et par årtier siden gik mange børn ud og raslede ved fastelavn. Det foregik ved, at børnene gik udklædte rundt fra dør til dør og sang en sang, mens de rystede en lille beholder i håb om at få en mønt eller to at putte ned i deres beholder samt måske en fastelavnsbolle. Skikken minder meget om den Halloween-skik, som breder sig i disse år. Blot er Halloweenslikket ved fastelavn skiftet ud med mønter og boller, og det drejer sig ikke om at skræmme, men om at synge for eksempel: "Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. "Eller:"Penge op, penge ned, penge i min dåse, hvis jeg ingen penge får, så kommer jeg til påske."

Den kristne faste

Traditionelt faster man i kristendommen i 40 dage, men der er lidt forskel på, hvornår man mener, at de 40 dage slutter, og om man skal tælle søndage med. I en vestlig tradition, som i Danmark, varer fasten fra askeonsdag (onsdagen efter fastelavn) til og med påskelørdag. Det er i alt 40 dage, eksklusiv søndagene, som ikke regnes som fastedage. Fasten fastlægges altså i forhold til påsken, som igen er bestemt af, hvordan forårsjævndøgn og fuldmåne falder i forhold til hinanden.

Af Troels Laursen, Ullits